På baggrund af et problem på i alt 8,9 mio. kr. i budgetubalance, hvoraf de 4,5 mio. kr. er overført fra 2009, har direktionen på Helsingør Hospital udarbejdet en handleplan for, hvordan denne store udfordring kan imødekommes.
Baggrunden for underskuddet:Underskuddet fra 2009 skyldes primært omkostninger ved delingen fra Hillerød Hospital, personale og vikarforbrug til fastvagt og overbelægning samt vedligeholdelse af Hørsholm Hospitals udearealer. Derudover er der et strukturelt underskud på lægedækningen svarende til 4 mio.kr. Det er forskellen mellem den tildelte lægenormering og dækning af minimum lægevagtlag i Medicinsk Afdeling.
Hospitalsdirektør Anne Hertz Rose udtaler:"Helsingør Hospital går ind i 2010 med en ubalance i budgettet, og direktionen er meget optaget af hurtigt at få genskabt balance, så vi kan frigøre tid til udvikling. Med forslaget til handleplan tager vi hul på fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet, hvor vi som nærhospital skal dreje vores aktiviteter i retning af mere ambulant behandling og færre sengedage.
Det kræver, at alle ledere og medarbejdere går aktivt ind i dialogen, om hvordan vi bedst for mest sundhed for pengene.
Direktionen håber på et konstruktivt samarbejde med MED-udvalg og tillidsrepræsentanter og fra vores side vil vi gøre alt hvad vi kan for at sikre en åben og ærlig kommunikation."
Borgere kan bruge den nye digitale signatur, NemID, til at logge på sundhed.dk.
Region Hovedstaden skal finde besparelser på 400 millioner kroner i 2011.
Men også plads til forbedringer.
Global Excellence er en udmærkelse til kompetente faglige miljøer i international særklasse inden for sundhedsområdet i regionen.